Intercoolers

Intercoolerens funktion er at nedkøle indsugningsluften i bilens motor. Nedkølet luft fylder mindre end varm luft, og det giver plads til mere brændstof i den blanding af luft og brændstof, der forbrændes i cylinderen. Hermed øges effekten, uden at cylindervolumen øges, og det giver fordele i form af mindre brændstofforbrug, bedre driftsøkonomi og mindre forurening. Intercooleren monteres forrest og lavt i motorrummet.

Nissens intercoolerprogram dækker mere end 75% af eftermarkedet for person- og lastbiler, og med den stigende mængde af biler med turbo og intercooler har udvikling på dette område stor fokus hos Nissens. Alle intercoolers er designet og konstrueret, så de lever op til Nissens høje kvalitetskrav, der i nogle tilfælde er højere, end det de originale produkter kan leve op til.